Om os

Hej!

Jeg, Kasper, har tilbage i 2016 samen med min gode ven Sten, besluttet mig for at siden vi deler en interesse inden for fritidsaktiviteter såsom cykling, sport, bjergbestigning og camping at jeg vil dokumentere vores oplevelser og ind i mellem komme med en fortælling eller gode råd til folk som sidder i samme båd som os.

 

Jeg selv er 34 år, uddannet grafiker og har arbejdet i 10 år hos en mindre virksomhed i Vordingborg på et forlag hvor vi lavede mange forskellige opgaver, men mest inden for kryds-og-tværs blade.
Efter kort tid indså jeg at jeg ikke bare kunne sidde på kontoret hele mit liv. Det ville blive for tørt for mig at sidde og farvelægge små figurer uden nogen egentlig kontrast til at berige min hverdag. Så jeg begyndte at gå på overlevelsesture i weekenden med min barndomsven Sten som jeg kun kan anbefale. Jeg kom i hvert fald tilbage til min hverdag med fornyet energi og følte det meget nemmere at løse problemer som jeg blev konfronteret med i hverdagen, fordi de i det bredere perspektiv af at jeg havde været ude i vildmarken og måtte kæmpe for føden, ikke virkede så skræmmende mere.

 

Sten er 33 og er uddannet pædagog og kommer fra Holsted ligesom jeg selv. Han valgte at arbejde med børn fordi han gerne ville have et job væk fra skrivebordet og gerne ude i naturen hvor han kunne være aktiv og mærke en menneskelig forbindelse. Det er dog bare hårdt arbejde at passe på en masse børn, sørge for at ingen kommer til skade, sørge for at ingen bliver væk, og vigtigst af alt at alle har det sjovt.

 

Jeg fortalte Sten at jeg gerne ville begynde på de her overlevelsesture og han var helt solgt. Vi har i hvert fald begge set Ultimativ Overlevelse med Bear Grylls, og var vilde med idéen. Vi tog kontakt til en overlevelsesekspert, som gav os en basistræning så vi kunne klare os i diverse miljøer.
Turen selv var fyldt med sejre og fiaskoer, men gav os ikke desto mindre blod på tanden efter mere. Så vi startede denne blog for at inspirere og dele vores oplevelser med andre.