Mountainbiking i Norge

27. Oktober 2017.

Sten og jeg har gået og glædet os til at finde vores grej frem, så vi kunne komme ud i det fri.
Jeg havde tidligt fri fra arbejdet, og brugte derfor ekstra tid på lige at tjekke at jeg havde det hele.
Telt, lighter, huer og vanter, kniv, sovepose og selvfølgelig, min mountainbike.

Turen gik så til Norge fredag formiddag hvor Sten og jeg smed cyklerne på taget af bilen og alt vores grej ind på bagsædet. Vi kørte så til det nordlige Norge med masser af bjerge hvor vi kunne slå os løs. Jeg havde sådan glædet mig til at prøve min nye cykel, en Giant Anthem 3 mens Sten stadig kørte på sin Cannondale Trial 3. Vi startede ved Isfjord og skulle så cykle hele vejen til Talfjord, med overnatninger i bakkerne.Screenshot_1

En relativt simpel plan, men det viste sig at være ualmindelig besværligt.

Vi satte af kvart over fire om fredagen, efter at have gennemgået ruten og aftalt overnatningssted og det gik først ret let. Min cykel satte af sted som en drøm og jeg kunne holde mig dejligt varm fordi jeg havde købt nogle nye, vind-afvisende og isolerende handsker. Et mærke der hedder GripGrab (prøv at sige dét 10 gange hurtigt) som ikke desto mindre er ufatteligt behagelige at have på. Jeg købte dem fordi de varmede, men ikke begrænsede mine fingre eller hænders bevægelser, og vi var af sted. Straks kunne vi se at det ville blive en fantastisk tur, fordi omgivelserne var decideret lamslående. Det var et væld af spektakulære udsyn der prægede hele turen. Efter 2 timer hvor vi cyklede på de små stier, kørte vi op af bakkerne for at finde en afsats at slå lejr på. Vi kørte op på et bjerg hvor en motorvej kørte igennem, og fandt så det perfekte sted. Det var et rimelig fladt område oven på bjerget med to søer hvor vi kunne fiske os noget aftensmad. Jeg fangede ikke noget, men Sten var heldig og fangede 3 abborer som vi stegte over ilden, virkelig lækkert at få noget der indtil for kort tid siden svømmede omkring. Man kunne virkelig smage forskellen på at fange selv og spise i det fri, og så at købe noget i køledisken eller hos fiskehandleren nede ved torvet. Samme aften gik vi i seng med ømme fødder men ikke desto mindre spændte på hvad morgendagen ville bringe.

Næste morgen vågnede vi op af den tidlige morgensol siden vi var så langt nord, vi pakkede vores grej sammen ogkiggede en sidste gang på den fantastiske udsigt.

De to søer, den flade plads vi sov på omringet af kæmpe forhøjninger i terrænet omkring os, nærmest som om Moder Natur omfavnede os selv, med udsigt henover isfjorden tog af sted.

På vej ned af bjerget havde jeg et styrt, ikke noget stort, der skete ikke noget med hverken mig eller cyklen, blot et par skræmmer. Jeg kom i hvert fald på benene igen og tog resten af turen ned af bjerget med en anelse mere forsigtighed. Vores ankomst ved foden af bjerget blev mødt med en fantastisk udsigt, Screenshot_3

Nu da vi var nede, ville resten af formiddagen og eftermiddagen gå legende let med kørsel på landevej og små stier, uden større udfordringer. Vi kørte i et par timer indtil vi kom til en by der hed Sjøholt, og lige da vi ser byskiltet slår det os at vi er kørt forkert. Men ikke desto mindre valgte vi at se det som en mulighed for at få tanket op og få købt nogle forsyninger som vi kunne tage med, når vi til sidst ville vende tilbage til den planlagte rute.
Vi tog en hurtig tur forbi Bunnpris hvor vi købte nogle bønner og nogle øl. Efter det, kørte vi tilbage mod den originale rute, hvor vi så ville skulle køre i et par timer, og gerne stærkt for at gøre op for den tabte tid.

Efter et par timer havde vi fundet frem til et sted hvor vi tænkte at vi skulle begynde at lede efter et sted at slå lejr. Vi begyndte at klatre op af bjerget som hurtigt begyndte at blive meget sneet. Efter bare en times kørsel op af bjerget var der sne over alt, hvilket var ret koldt, men jeg vil så sige at det er godt at vi har købt det telt vi sov i, fordi det isolerer godt imod vinden, hvilket vi ville få brug for hvis vi skulle sove i sneen.

Efter halvanden times ekstra kørsel, fandt vi et sted omringet af træer med udsigt hen over Stordal. Træerne skyggede heldigvis for vinden, så vi ikke blev blæst helt om kuld, men koldt var det stadig. Jeg bad sten om at samle brænde mens jeg slog telte op og ryddede en lille plads i sneen hvor vi kunne tænde et bål. Jeg fik relativt hurtigt det hele op at stå og ventede nu bare på Sten. Da han kom tilbage begyndte han at snakke om at han havde fundet noget der lignede et forladt-campingsted, og snakkede om at der var det her gamle shelter dækket af sne, med rådne planker og hvad der lignede et gammelt bålsted. Vi blev enige om at kigge nærmere på det, selvom jeg lige havde slået telt op. Da vi kommer derhen kan man nærmest mærke hvilken stemning der plejede at være. Det var en lejrplads hvor man kunne tænke sig til at en familie ville overnatte og så tage videre, natten ville have været fyldt med lejrbålssange og snobrød.

Vi tog en stor grantræsgren og brugte den som kost til at feje sneen væk, så vi kunne få ryddet området, det blev ret hyggeligt med vores lille sne-indhegning. Et par hundrede meter bag shelteret var et udkigstårn. Jeg bestemte mig for at udforske området og eventuelt klatre op i tårnet for at se om jeg kunne få øje på flere spændende ting. Sten blev tilbage ved lejren og lavede mad. Baked beans og pølser, luksusmad på budget, især i så kolde omgivelser.

Oppe fra udkigstårnet kunne man se hele dalen og bjergene på modsatte side. Det var storslået. Det så nærmest ud som om at en kæmpe cykel havde kørt igennem landskabet, og der hvor hjulet havde presset jorden ned, lå Stordal, mens de omgivende stedet,urørt af hjulet var bjergene. En lille flække med bjerge på hver side som var dækket af sne.

Jeg kom tilbage til Sten og fortalte ham om udsynet, han gik så selv op for at se det, mens jeg blev tilbage og passede pølserne på bålet. Da han kom tilbage spiste vi og sad så i et par timer ved bålet og varmede os, før vi gik i seng.

Da vi så vågnede næste morgen pakkede vi sammen og tog af sted på turens sidste nøk. Vi kom ret sikkert ned af bjerget igen og satte afsted.

Resten af turen kunne klares på en dag, da den var ret ligetil, ligeudad uden bakker, og så kunne vi køre på landevejene og nyde udsigten over de store søer og fjelde.
Nu da jeg er tilbage fra turen, kan jeg kun anbefale en overlevelsestur, om du så cykler, eller om du er til fods er lidt irrelevant, jeg ville bare teste min nye cykel, som præsterede sublimt. Vi tog begge søndag aften hjemme foran pejsen med varm kakao, som dengang vi var børn og havde leget i sneen fra morgen til aften og snakkede om turen. Alt i alt er det nok en af de mest tilfredsstillende weekender i mit liv, da jeg kunne tage tilbage til arbejdet med fornyet energi.

Screenshot_2