Nye oplevelser – nu i Sverige

Efter min tur med Sten i de norske bjerge gik jeg forbi Cykelexperten og spurgte dem til råds mht. hvordan jeg skulle bære mig ad med en ny tur, denne gang går turen til Sverige. Jeg kan godt lide at holde mig til norden for nu, fordi det er måske udenlands i norge eller sverige, men det er alligevel så hjemmeligt og så tæt på hjem at det lige går for sådan en person som mig der har hang til hjemve.

 

De anbefaler så at jeg kan tage en mountainbiking-tur i sverige, eller at jeg kan sætte mig selv en distance jeg skal nå, og så se om jeg kan cykle den distance på så og så lang tid for at presse mig selv og se om jeg kan klare det. Det lyder som en udfordring.

 

Jeg er på.

 

Jeg Købte en cykel af dem, og jeg kunne jo enten vælge mellem en rigtig racercykel, eller en touring-cykel, og jeg måtte nok ende på raceren. Jeg var godt nok ikke vild med idéen om at betale for en racercykel fordi de som regelt er ret dyre, men de havde nogle racercykler som var ret billige, og så er det jo ikke meget svært.

 

Turen – planlægning.

Sten tager med mig igen, så meget er sikkert og vidst, men hvor skal vi køre fra? og hvor skal vi køre til?

Jo, vi kiggede inde på Google Maps og fandt en rute der så lækker ud. Vi starter i Kristianstad, cykler opad mod Kjuge gennem søerne og op til filkesboda, gennem det indviklede netværk af søer de har der og så op til målstregen i Motala. En nær 19 timer lang rejse på cykel, én overnatning, to mænd på cykler. Det skulle nok blive fedt!

 

Dagen kom så.

Jeg havde ikke fortalt noget til Sten om det endnu. Det var nemlig meningen at det skulle være en overraskelse. Så til jul fik han en lille kuvært med alle informationerne i.

Vi skulle mødes hos mig og så køre hele vejen til Kristianstad i bil her den 17. December.

Vi tog derop og mødtes foran Regionsmuseet i Kristianstad og begyndte derefter vores lange og uden tvivl opslidende tur gennem sverige. Første dag var meget begivenhedsløs, hvor vi blot cyklede på cykelstier og ikke kom til noget interessant før ved aftenstiden.

Da vi skulle slå lejr for aftenen var vi nået til et lille sted uden for Växjö kaldet Ör, hvor vi slog os ned i en skov. Steen havde husket hvor meget vi nød bønnerne fra sidste tur i Norge, så han havde taget nogle dåser med, samt pølser som vi så stægte over bålet i en lille lysning i skoven hvor vi ville være fri for vinden. Vi fik også samlet en del brænde, så bålet kunne holde sig kørende modsat i Norge hvor der ikke var meget at tage af. Det bedste var nok at vi havde mange grangrene at brænde, så duften mindede meget om jul derhjemme i Næstved, hvor man stod på torvet med en Glögg og så juletræet blive tændt. Så den aften faldt vi i søvn uden behov for tælte af nogen art, men sov i stedet i soveposer rundt om gløderne fra bålet.

Screenshot_4

Næste morgen pakkede vi den smule sammen vi havde og kørte videre. Vi havde ikke flere forsyninger, men det skulle nok gå, indtil vi så kom til Lammhult hvor vi kunne købe ind. Vi købte så en flaske vin til når vi var i mål, så vi kunne fejre vores sejr, en smule mad til frokost og så kørte vi videre. Mange timer efter ankom vi langt om længe til Motala men siden klokken var 22, så bestemte vi os for at sove i skoven lidt udenfor byen og så tage hjem dagen efter.
Så vi finder et sted ude i skoven. Man kan høre vandet fra søen og vinden i træerne. Utroligt afslappet. Vi får igen tændt et bål, men lidt efter kommer der så en mand farende. Han har åbenbart set røgen fra vores bål og ville bare sikre sig at der ikke var en skovbrand i værk. Han spørger om vi har nok mad, og vi fortæller at vi ikke har andet en den vin vi købte tidligere.

Screenshot_5

Han går igen og kommer tilbage med nogle fiskestænger noget tid efter. vi går så ned til den enorme sø, sætter os på badebroen og begynder at fiske mens vi fortæller historier. Ham den gamle mand som forresten hed Peter, fortæller os om en gang for 10 år siden hvor nogle unger ved et uheld fik startet en skovbrand fordi de røg ude i skoven og ikke kunne slukke deres smøger. Skoven havde ikke haft en chance, og efter de 10 år var den også kun lige ved at være kommet sig, selvom der var ret klare spor i visse områder på at der havde været den her brand. Det var så ret forståeligt at han kom løbende som han gjorde da han troede at ilden havde gentaget sig et årti senere. Da han er færdig med at fortælle, føler vi lidt at vi skylder ham en historie, som tak for fiskestængerne og at han gad at tage sig tid til os, og for hans historie, så vi fortæller hele årsagen til at vi er her, vi snakker om norge-turen og alt vi så der, og hvordan vi så havde bestemt os at cykle turen her i Sverige på omkring 350km på to dage, bare for sjovs skyld.

Uanset hvad hyggede vi os godt den aften. Vi fik noget lækker fisk at spise, vi fik drukket vores vin som ikke var så dårlig endda, og vi fik taget afsked med Peter. Dagen efter dog vi med offentlig transport tilbage til Kristianstad, hentede bilen og kørte hjem.

Lækker tur… Det skulle i virkelig prøve.

Og god jul, allesammen. Vil jeg i hvert fald hygge mig med min familie.